Samir Saciri vinder MM 14.1

Lang lørdag i Herlev = Mesterrække Mesterskab i Straight Pool.
Rene Bak havde valgt at tage Turneringsleder kasketten på denne gang.
9 spillere var tilmeldt, og der var en del tætte kampe.
De sikre medaljetagere i Mesterrækken Jesper Vestergaard Nielsen og Gert Laursen var også med helt fremme denne gang, dog var det ikke i finalen som det næsten er traditionen at de to mødes i, til start var nemlig også Samir Saciri, som i sidste weekend fik sølv i DM 8-ball, efter 7-8 i Finalen mod Christoffer Lentz. Denne uge var han endestation for Jesper i semifinalen og slog Gert i finalen. Faktisk slog han også den sidste medaljetager, Kim Bing Sandhøj i første runde.
Man kan vist godt konkludere at det var fortjente medaljer til alle, Samir slog alle de 3 andre, og alle de 3 andre tabte kun til Samir.

Resultater på Cuescore