Kasper L. Pedersen gør comeback og vinder MM

23 spillere var i weekenden samlet i Risskov, hvor Aarhus Snooker & Pool lagde lokaler til Landsmesterskabet i klasse M, som er det officielle DDBU navn, poolspillere kender det som Mesterrække mesterskabet, i 8-ball. Turneringen havde en god blanding af erfarne spillere og spillere der deltog i et officielt mesterskab for første eller anden gang.

Som skrevet i overskriften så vandt Aarhus spilleren Kasper Løkka Pedersen, og det gjorde han helt suverænt, i de 6 kampe han vandt i træk afgav han ikke mere end 12 sæt i alt, kun Christian Pless fik 4 sæt, ellers fik alle modstandere 1 eller 2. Sølv gik til også til Aarhus, endda til formanden for klubben i Risskov, Hans Noe. Hans var en tur på tabersiden, efter at have tabt 5-7 i 2. runde til sidste års sølvvinder Gert Laursen, det betød et par kampe ekstra, og med en sejr over sidste års mester Jesper Vestergaard Nielsen ville lodtrækningen det således at han fik Gert Laursen igen i kvartfinalen, denne gang var resultatet det modsatte, nemlig 7-5 til Hans. Semifinalen bød på endnu et “comeback”, i hvert fald har Rene Bak ikke spillet pool et par år, men denne weekend lykkedes det ham at komme i semifinalen, med 5 sejre og 2 nederlag blev det til bronze til ham. Den anden bronze gik til Søren Terp, i øvrigt en gentagelse af hans resultat fra sidste år, hvor han også kom i semifinalen.

Resultater på CueScore.
Ranglisten