Efren Reyes’ Farewell Tour i Berlin

Der var stort set udsolgt da der, næsten spontant, blev bestilt fire billetter til Efren Reyes’ Farewell Tour i Berlin. Showet fandt sted søndag d. 14. januar. Fire mand stærk, kørte vi fra Odense tidligt lørdag morgen, mod en rigtig herretur – med alt hvad dertilhører. Det startede med McBreakfast, og ‘Schlagerparadies’ i bilradioen. Resten gav sig selv.

Vort centralt beliggende hostel havde den rette pris, men mindede stilistisk lidt om naboen – den nordkoreanske ambassade… Vi fik hvad vi betalte for.
Det var bidende koldt i byen, og efter en omgang schnitzler og fassbier, på en beværtning, valgte vi det sikre – at tage på Batabar, hvor det hele løb af scenen dagen efter. Stedet er opkaldt efter Efren Reyes’ øgenavn, som betyder ‘Drengen’ på en filippinsk dialekt.

Det skulle vise sig at være et hyggeligt lille sted, og blandt flere dygtige poolspillere, skillede en gruppe hollændere sig ud. Vi havde set på det lokale bryg, og pengekampe mod ‘unavngivne’ var i udgangspunktet en dårlig ide. Mathias tabte knebent mod en yngre tavs fyr, og Kim forsøgte sig med lidt 8-ball mod en stilren fyr med hestehale. 100 Euro senere, kom det frem, at det var Rico ‘Ricochet’ Diks, der underholdt med Pearl Jam-fortolkninger ved de meget sociale Goldegg-turneringer i slut-1990’erne. Siden har han vundet tre europamesterskaber.

Det blev en lang aften og nat, og der var behov for panodiler om morgenen. Det gør som bekendt ondt at tabe i pool. Efter den tyndest tænkelige juice i hostellets morgenbuffet, så vi lidt af byens seværdigheder. Vi forevigede det medbragte Dannebrog ved Brandenburger Tor, men tænkte hurtigt, at det da ville rart med et spil pool. Vi googlede Billardsalon Köh, og kom ind i den hyggeligste bar, bygget i en større herskabslejlighed. Salonen var opkaldt efter Alfred Köh, lejlighedens ejer, der blev hentet og ombragt i 1943. En fantastisk historie.

Vi kunne dog ikke få bord, og kørte videre til Pool & Cigars, en mere tradition poolhal, indrettet i et gammelt tapperi. Her mødte vi Chris, som havde spillet Bundesliga i flere år, og kendte selveste Francisco Bustamante. Humøret var højt, og særligt Matthias så frem til at møde legenderne.

Vi ankom i god tid til Batabar, og der var allerede stuvende fyldt. Det blev en lidt langtrukken, men mindeværdig affære. Vi kom først og fremmest for at se Efren ‘Bata’ Reyes, men blev også underholdt af Earl ‘The Pearl’ Strickland og Francisco ‘Django’ Bustamante. 63-årige Reyes var ikke helt i topform, og Strickland vandt nemt den indledende duel 7-3. De øvrige kampe var doubler med lokale stjerner, og niveauet var svingende – selvom stjernerne lynede i glimt.

Strickland imponerede allerede under træningen med surrealistiske ‘deflection’-stød, men også i kampene var han knivskarp. Flere gange vandt han sæt fra umulige situationer med sublime stød.

Hvor Efren Reyes var den ydmyge turneringsspiller, der afvæbnende trak på skulderen over et brændt pot, så var Earl Strickland den storskrydende modsætning. Ethvert uperfekt stød blev kommenteret højlydt til publikum, og det virkede som om han bebrejdede bordet enhver fejl. Der blev spillet på et stramt 10 fods Dynamic-bord, og det var ikke lige ham. Ja, eller også var det bare en del af Earl-oplevelsen. Strickland er Strickland.

Vi fik autografer på det medbragte Bristol Odense-flag, talt lidt med Efren, Francisco og Earl, samt landstræner Ralph Eckert, og kørte hjem en god oplevelse rigere. Det bliver ikke sidste gang vi tager på tur.

Arrangementet kan ses på Youtube:  https://www.youtube.com/watch?v=0l0-7sq6fRU

Turberetning af Søren Terp, Matthias Spanggaard, Kim Møller (Bristol Odense), samt Rene Bak (Randers Pool Club).