Nye turneringer i 2017-2018

Pool Udvalget ønsker at flere får mulighed for at spille med i store turneringer, og for at gøre dette mere interessant for mange flere end i dag, har vi lavet to store turneringer hvor der gives handicap (lidt ligesom i golf), så teoretisk har alle deltagere nogenlunde lige store muligheder for at vinde turneringen.
Turneringerne er også åbne for spillere uden licens, så her er virkelig mulighed for at prøve at spille med de bedste, og stadig have mulighed for at vinde.
Vi starter i Aalborg, hvor der traditionelt er mange spillere.

Alle får tildelt et “handicap”, som i dette tilfælde er en fordel.
Handicap tildeles efter rating, nye spillere og spillere uden licens vurderes individuelt.
Der gives følgende handicap:
1: Rating 1700+: NUL
2: Rating 1650-1699: +1 sæt
3: Rating 1600-1649: +1 sæt + 8’eren
4: Rating 1550-1599: +2 sæt
5: Rating 1500-1549: +2 sæt + 8’eren
6: Rating under 1500: +3 sæt + 7’eren

7’eren eller 8’eren betyder at man vinder sættet ved at potte denne bal, så man har flere muligheder. De tæller dog ikke i breaket, og heller ikke hvis de pottes som kombination.