DM 2017 Program

Det endelige DM program er nu på plads. Det betyder at de 16 spillere der skal spille alle 4 discipliner skal være mødt op fredag d. 2. juni kl. 10.00, omklædt i Dresscode A.
Herefter vil formanden for DDBU, Flemming Busk Knudsen åbne stævnet officielt, og kl. 10.30 sættes de første kampe i gang.

Lørdag afvikles både DM 10-ball, og kvalifikation i 9-ball, hvor 15 spillere kæmper om 8 pladser i hovedturneringen søndag.
De spillere der skal spille kvalifikation i 9-ball skal være mødt op, omklædt i Dresscode A, lørdag d. 3. juni kl 11.00, de første kvalifikationskampe sættes i gang kl 11.30.

Søndag aften, efter DM finalen i 9-ball afholdes banquet, hvor alle deltagere er inviteret.

Jeg har oprettet en speciel side hvor alt information og tidsplan ligger: DMpool.dk