DPT

Andreas Madsen vinder igen !

For 8. gang i træk var Andreas Madsen i finalen, og for fjerde gang i træk var Daniel Kandi også i finalen, og da Daniel er den eneste spiller der har slået Andreas i en DPT finale i mere end et år var det lagt op til en spændende finale. Og det blev det, Daniel kom først på “hill”, men Andreas kom tilbage og vandt finalen 7-6.
De to landsholdsspillere der, sammen med Bahram Lotfy, om en måned skal repræsentere Danmark ved EM i Portugal er i forrygende form.
Tredjepladserne gik til Samir Saciri og Kasper Kristoffersen, sidstnævnte er stadig ikke 100% sikker på at kvalificere sig til DM2017 inden den sidste DPT, hvor 6-8 spillere har en teoretisk/matematisk mulighed at klemme sig ind på en af de 16 pladser der giver adgang til årets højdepunkt i dansk pool i sæson 2016/2017. Samir er til gengæld 100% sikker, ligesom Andreas og Daniel har været det længe.

Derudover var der flere andre spillere der sikrede sig en plads ved DM2017 finale stævnet. Afhængig af resultaterne ved DPT1000 i Osted i starten af april, vil der være ca. 12 spillere der har mulighed for at få en af de ca. 4 pladser der ikke allerede er sikre.

Som en lille sidenote kan nævnes at endnu en af Junior landsholdets talenter, Christoffer Lentz klarede sig så godt at han fik så mange rating point, at han, ligesom Mickey Krause, nu er over 1700 og dermed officielt Elitespiller,